Storlegeland

Storlegeland i Højvangen er en elsket tradition af områdets familier. I uge 7 og uge 42 (vinterferie og efterårsferie) omdannes gymnasiehallerne til et hyggeligt mødested og legeområde. Storlegeland drives af Fælles om Højvangen og mange friske, trofaste frivillige fra Højvangen. 
De frivillige skaber rammerne – som f.eks. opstilling af en tarzanbane og caféområde, men det er gæsterne selv, der fylder dem ud.
Andre aktører som idrætsforeninger, kulturaktører eller frivillige er altid velkomne til at byde ind med aktiviteter til glæde for Højvangens børn og unge. Vi har tidligere haft besøg af bokseklubben, cirkusklubber, løbeklubben og frivillige, der har lavet kreative sysler, fortælleteater og meget mere.
Kontakt: Peter Gregersen, tlf: 40309581.

Se film fra Storlegeland i efterårsferien 2016 her: Storlegeland efterår 2016